Med urene stillet tilbage til vintertid, er der mange af os, som oplever at vi tager afsted på arbejde i mørke og kører hjem igen i mørke. Det betyder for hver fjerde dansker, at vintertrætheden og triste tanker kommer snigende. Men vintertid behøver ikke være så sort.
Body SDS giver dig her 4 tips til at møde vinteren med indre solskin.
1. Prioritér at komme ud i dagslys – især når solen skinner. Søg fx ud i din frokostpause og hold udendørs walk-and-talks. Hvis det ikke hjælper så overvej at investere i en lysterapilampe.
2. Begræns forbrug af stimulanser som kaffe, cola, cigaretter, alkohol og sukker/slik. Det giver op- og nedture i blodsukkeret, hvilket skaber følelsen af eufori afløst af træthed og træng til mere mad eller sukker. På sigt udmatter det dit hormon- og nervesystem, og påvirker dit humør og energiniveau.
3. Sørg også for regelmæssige måltider, hvor du får sund og velafbalanceret kost. Morgenmaden er vigtig, klem lidt ned, selv om du ikke er sulten. Er du en af dem, der sjældent spiser morgenmad så læs også: ’Får du protein og olie nok om morgenen’.
4. Spis D-vitamin og fiskeolie som kosttilskud i den mørke tid
D-vitamin dannes i huden ved at udsætte den for sollys, men om vinteren er lysmængden i de nordiske lande for lille til, at vi selv kan danne D-vitamin i tilstrækkelige mængder.
Da D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin er det en god idé at indtage kosttilskuddet sammen med olie, så du er sikker på, at du optager vitaminet. Samtidig er en god olie også guf for din hjerne, dit hormonsystem og dit nervesystem.
En sund og naturlig fremstillet olie tager længere tid at fremstille og er derfor dyrere. Men det kan godt betale sig i forhold til harske oliers skadevirkning i kroppen. Især olier der er rige på Omega-3 fedtsyrer (hørfrø olie, fiskeolie) er vigtige at få tilført, da kroppen ikke selv kan danne Omega-3 fedtsyrer.